Donnerstag, 11. Dezember 2014
Dukke
forsøg på at lave et dukkehoved
Jeg startede med at blande tre del træmasse til en del vand. Jeg prøvede med det samme efter at have blandet det. Det lykkes selvfølgelig ikke. Det ville ikke rigtig holde - øv.
Derefter prøvede jeg endnu engang og lod massen stå i nogle timer. Det blev lidt bedre allerede. Men stadig ikke sådan, at man kunne bruge det at arbejde med det.
Så lykkes det ved 3. forsøg. Jeg blandede træmassen med lidt tapetlim og lod det stå i ca. 3 timer. Derefter kunne jeg forme det sådan som jeg ville have det. Jeg lod det tørre i ca. 24 timer. Så lykkes det!
Dienstag, 9. Dezember 2014
Nye høns
Lille forandring i projektet
Jeg var nød til at finde nogle andre høns, fordi mine høns i slutningen ikke havde det særlig godt. Jeg har nu fået lov til at passe nogle høns hos vores naboer. Disse høns ville jeg gerne vise jer. Det er 13 høns og en hane. De er meget mere tamme, end hvad mine de var.
Hos mine naboer kommer der en del børn, fordi de også har heste. Børnene er meget vilde med hønsene og det gør hønsene ikke spor, hvis der er 5 børn med i deres område. Man kan godt tage hønsene op eller give dem foder ud af hånden. Dette vil jeg komme nøjagtigere end på senere.
Som man kan se har hønsene her et gammelt havehus som bur. De har mulighed for at løbe ind og ud i løbet af dagen, men om natten bliver døren lukket.
Hønsene får deres foder i en skål og det er det somme foder, som de andre høns også har fået. Men disse høns får foder engang om morgenen og engang om aftenen.
I denne hønseflok er der også to høns som er grå, en høne som er hvid og en som er sort.
Jeg var nød til at finde nogle andre høns, fordi mine høns i slutningen ikke havde det særlig godt. Jeg har nu fået lov til at passe nogle høns hos vores naboer. Disse høns ville jeg gerne vise jer. Det er 13 høns og en hane. De er meget mere tamme, end hvad mine de var.
Hos mine naboer kommer der en del børn, fordi de også har heste. Børnene er meget vilde med hønsene og det gør hønsene ikke spor, hvis der er 5 børn med i deres område. Man kan godt tage hønsene op eller give dem foder ud af hånden. Dette vil jeg komme nøjagtigere end på senere.
Som man kan se har hønsene her et gammelt havehus som bur. De har mulighed for at løbe ind og ud i løbet af dagen, men om natten bliver døren lukket.
Hønsene får deres foder i en skål og det er det somme foder, som de andre høns også har fået. Men disse høns får foder engang om morgenen og engang om aftenen.
I denne hønseflok er der også to høns som er grå, en høne som er hvid og en som er sort.
Dienstag, 25. November 2014
Forsøg i mit biotop
"Fuglefoderhus" - aktivitet 2
Jeg vil gerne iagttage nogle fugle i mit biotop. Dertil er jeg nu startet med at lave et fuglefoderhus ud af en mælkekarton. Jeg synes, at aktiviteten fint kan gennemføres både i en børnehave og i en SFO. Børnene får både kendskab til at bruge materialer, som enlig har en anden funktion, men kan bruges til mange forskellige ting. Samtidig med at børnene udvikler en forståelse for hvad fugle spiser og at man godt må fodre lidt til om vinteren, når det bliver svært for fuglene at finde foder ude i naturen. Ud over det kan jeg godt forstille mig, at hvis man hænger foderhuset i nærheden af huset, så børnene har den fornøjelse at kunne iagttage fugle og se, at fuglene spiser ud af deres foderhus, som de har lavet. Jeg er helt sikkert på, at børnene ville være meget stolte af det.
Alt hvad man skal bruge er en mælkekarton (som selvfølgelig er tom og skyllet ud), en saks, et lineal, to pinde og maling. Jeg er startet med at måle af, hvor stort mine huller til fuglene skal være. Jeg bestemte mig for, at hullerne skal være 3 cm høje og 3 cm brede. Derefter har jeg klippet langs det som jeg havde målt af, så der opstår nogle huller som så bliver trykket ind. Derefter har jeg lavet nogle huller til mine grene. Så har jeg farvelagt mælkekartonen.
Jeg vil gerne iagttage nogle fugle i mit biotop. Dertil er jeg nu startet med at lave et fuglefoderhus ud af en mælkekarton. Jeg synes, at aktiviteten fint kan gennemføres både i en børnehave og i en SFO. Børnene får både kendskab til at bruge materialer, som enlig har en anden funktion, men kan bruges til mange forskellige ting. Samtidig med at børnene udvikler en forståelse for hvad fugle spiser og at man godt må fodre lidt til om vinteren, når det bliver svært for fuglene at finde foder ude i naturen. Ud over det kan jeg godt forstille mig, at hvis man hænger foderhuset i nærheden af huset, så børnene har den fornøjelse at kunne iagttage fugle og se, at fuglene spiser ud af deres foderhus, som de har lavet. Jeg er helt sikkert på, at børnene ville være meget stolte af det.
Alt hvad man skal bruge er en mælkekarton (som selvfølgelig er tom og skyllet ud), en saks, et lineal, to pinde og maling. Jeg er startet med at måle af, hvor stort mine huller til fuglene skal være. Jeg bestemte mig for, at hullerne skal være 3 cm høje og 3 cm brede. Derefter har jeg klippet langs det som jeg havde målt af, så der opstår nogle huller som så bliver trykket ind. Derefter har jeg lavet nogle huller til mine grene. Så har jeg farvelagt mælkekartonen.
Jeg har valgt at tage mange forskellige farver, så jeg er spændt på om fuglene bliver forstrækket når de ser det ;-)
Jeg har nu hængt fuglefoderhuset op i mit biotop og er meget spændt på om der kommer nogle fugle og spiser noget...
Måske skal jeg har fundet en anden plads til det endnu engang, men jeg vil i første omgang prøve det her..
Donnerstag, 20. November 2014
Dyrhold
Et særligt æg!
I går da jeg var ude ved hønsene for at samle æggene, var der et særligt æg imellem som jeg gerne ville vise. Ægget var lidt større end alle de andre og æggeskralden var meget blødere. Skralden var meget mere rug og havde næsten et mønster. Dette skylder for lidt mineraler, men det kan forkomme af og til. Ægget fejler ikke noget og det kan stadigvæk spises, det ser bare lidt anderledes ud og kan selvfølgelig gå hurtigere i stykker.
I går da jeg var ude ved hønsene for at samle æggene, var der et særligt æg imellem som jeg gerne ville vise. Ægget var lidt større end alle de andre og æggeskralden var meget blødere. Skralden var meget mere rug og havde næsten et mønster. Dette skylder for lidt mineraler, men det kan forkomme af og til. Ægget fejler ikke noget og det kan stadigvæk spises, det ser bare lidt anderledes ud og kan selvfølgelig gå hurtigere i stykker.
Dyrhold
Hvorfor taber høns deres fjer?
Det kan have flere forskellige grunde at høns taber deres fjer. I løbet af et år er det helt naturligt at høns taber nogle fjer. For det meste kort før yngletiden. Samtidig kan parasitter eller bakterier og svampe være en årsag. Disse ting udløser hudirritationer, det klør og hønsene begynder at trække fjer ud. En anden årsag kan være, at hønsene får det forkerte foder eller at der noget i foderet som de ikke kan tåle.
Endnu en grund for fjertab kan være at hønsene har et ædfærdsproblem. Dette kan f.eks. være at der dominansfaktorer eller kedsomhed i hønsegruppen.
Det kan have flere forskellige grunde at høns taber deres fjer. I løbet af et år er det helt naturligt at høns taber nogle fjer. For det meste kort før yngletiden. Samtidig kan parasitter eller bakterier og svampe være en årsag. Disse ting udløser hudirritationer, det klør og hønsene begynder at trække fjer ud. En anden årsag kan være, at hønsene får det forkerte foder eller at der noget i foderet som de ikke kan tåle.
Endnu en grund for fjertab kan være at hønsene har et ædfærdsproblem. Dette kan f.eks. være at der dominansfaktorer eller kedsomhed i hønsegruppen.
http://www.google.de/imgres?imgurl=http%3A%2F%2Fwww.torange-de.com%2Fphoto%2F2%2F13%2FH%2525C3%2525BChnerfedern-1243603852_94.jpg&imgrefurl=http%3A%2F%2Fwww.torange-de.com%2FBackgrounds-textures%2Fabstract-backgrounds%2FH%25C3%25BChnerfedern-1579.html&h=800&w=1200&tbnid=FnZXhBXe3Z-IsM%3A&zoom=1&docid=HTrF0wilDvnftM&ei=xKRtVM-qC4XEO6ShgAg&tbm=isch&iact=rc&uact=3&dur=342&page=2&start=18&ndsp=19&ved=0CGoQrQMwFg
Dienstag, 18. November 2014
Dyrhold
Mine høns
Jeg har valgt at tage høns som dyr til vores emne omkring et dyrhold. Jeg passer 20 høns, som for høns er ret gamle allerede og derfor ikke ser lige kønne ud alle sammen. Men vores dyrlæge siger, at de stadigvæk er friske og har det godt, selvom at der er nogle som taber en del fjer. Men dette vil jeg komme nærmere end på en anden gang.
Da vi nu har efterår, har hønsene et mindre udeområde, end hvad de pleger at have som sommeren. Om natten er hønsene indenfor. Hønsene får foder to gange om dagen. Første gang om morgenen ca. klokken halv 7, anden gang ca omkring klokken 13 -14. Dette er forskellige slags foder. Om morgenen er forderet mere groft og med flere forskellige slags korn. Om middagen er forderet meget fint og der er fin muslingeskrald i blandt, så æggeskralden bliver fastere. Samtidig får vores høns vitaminer, lige fordi de har haft lidt problemer med at tabe fjer.
Det pleger at være på den måde at høns lægger æg om morgenen, derfor er det vigtigt at forstyre hønsene så lidt som muligt om formiddagen, fordi de er i gang med at lægge æg. Da vi fik hønsene havde vi omkring 20 æg p. dag. Nu, efter ca. et og et halvt år, har vi ca. ti æg om dagen.
Jeg har valgt at tage høns som dyr til vores emne omkring et dyrhold. Jeg passer 20 høns, som for høns er ret gamle allerede og derfor ikke ser lige kønne ud alle sammen. Men vores dyrlæge siger, at de stadigvæk er friske og har det godt, selvom at der er nogle som taber en del fjer. Men dette vil jeg komme nærmere end på en anden gang.
Da vi nu har efterår, har hønsene et mindre udeområde, end hvad de pleger at have som sommeren. Om natten er hønsene indenfor. Hønsene får foder to gange om dagen. Første gang om morgenen ca. klokken halv 7, anden gang ca omkring klokken 13 -14. Dette er forskellige slags foder. Om morgenen er forderet mere groft og med flere forskellige slags korn. Om middagen er forderet meget fint og der er fin muslingeskrald i blandt, så æggeskralden bliver fastere. Samtidig får vores høns vitaminer, lige fordi de har haft lidt problemer med at tabe fjer.
Det pleger at være på den måde at høns lægger æg om morgenen, derfor er det vigtigt at forstyre hønsene så lidt som muligt om formiddagen, fordi de er i gang med at lægge æg. Da vi fik hønsene havde vi omkring 20 æg p. dag. Nu, efter ca. et og et halvt år, har vi ca. ti æg om dagen.
Mittwoch, 12. November 2014
Collage med blade
Collage ved forskellige slags blade
Jeg har været i min biotop og har samlet forskellige slags blade - både store og små. Dem har jeg så tørret og sat sammen på en collage til et menneske.
Pædagogisk praksis:
Ifølge læreplanen er der et område som hedder natur og naturfænomener. Jeg ville tage på tur sammen med en gruppe børn også vil vi samle blade. Børnene får en pose hver eller deler den med en til to andre børn. Disse blade tørrer vi så i børnehaven og jeg ville give børnene mulighed for at lave en collage med disse blade. Igennem processen får børnene mulighed for at udvikle deres fantasi og et syn på at bruge det abstrakte. Børnene er nød til at have en forstilling om hvad de gerne vil lave med bladene, før de klistrer dem på papiret. Samtig får børnene en forståelse for hvad vi kan bruge naturen til og hvilke farver og former der findes ( forskellige slags blade i forskellige farver, med forskellige former).
Man kunne bruge denne aktivitet for at fremme børns relationer til hinanden. Børnene er fælles om det trejde og kan sammen lave en collage. Dette betyder også at børnene får en forståelse for at vente til det bliver deres tur eller at børn har forskellige forstillinger om hvordan collagen skal se ud.
Denne aktivitet kan både bruges i en vuggestue og helt op til en SFO, men der skal fokuseres på forskellige ting. I vuggestuen kunne målet være, at alle børn laver en collage. I børnehaven og SFOen kunne man have fokus på at skabe relationer mellem børnene og en forståelse for farver og former.
Jeg har været i min biotop og har samlet forskellige slags blade - både store og små. Dem har jeg så tørret og sat sammen på en collage til et menneske.
Pædagogisk praksis:
Ifølge læreplanen er der et område som hedder natur og naturfænomener. Jeg ville tage på tur sammen med en gruppe børn også vil vi samle blade. Børnene får en pose hver eller deler den med en til to andre børn. Disse blade tørrer vi så i børnehaven og jeg ville give børnene mulighed for at lave en collage med disse blade. Igennem processen får børnene mulighed for at udvikle deres fantasi og et syn på at bruge det abstrakte. Børnene er nød til at have en forstilling om hvad de gerne vil lave med bladene, før de klistrer dem på papiret. Samtig får børnene en forståelse for hvad vi kan bruge naturen til og hvilke farver og former der findes ( forskellige slags blade i forskellige farver, med forskellige former).
Man kunne bruge denne aktivitet for at fremme børns relationer til hinanden. Børnene er fælles om det trejde og kan sammen lave en collage. Dette betyder også at børnene får en forståelse for at vente til det bliver deres tur eller at børn har forskellige forstillinger om hvordan collagen skal se ud.
Denne aktivitet kan både bruges i en vuggestue og helt op til en SFO, men der skal fokuseres på forskellige ting. I vuggestuen kunne målet være, at alle børn laver en collage. I børnehaven og SFOen kunne man have fokus på at skabe relationer mellem børnene og en forståelse for farver og former.
Abonnieren
Posts (Atom)