fra jord til bord

                                 Fra jord til bord - gruppeopgave

Vi har i gruppen nu lavet omlelet ( mit blev detsværre mere til røreæg ;-)). Æggene har jeg hentet hos mine naboer, det er fra de som jeg har passet til vores dyrholdsopgave.
Da fra mine urter kun basilikum var klar til brug har jeg også købt nogle urter endnu. Her er så mit "røræg".  Jeg er spændt på, hvad børnene ville sige til dette, fordi jeg tit har oplevet at så snart der er noget anderledes i en madret, her med urterne, vil børnene ikke smage på det. Men jeg tror, at fordi børnene har været med i processen og har plantet urterne, vil de også smage på det.

Leropgave

                                                Resume omkring leropgaven

Efter nu at have arbejdet med ler i et stykke tid, må jeg indrømme at det nu i første omgang er nok. Jeg tror ikke, at det bliver en aktivitet jeg ville lave i praksis i det næste stykke tid, men bare fordi jeg har arbejdet så meget med det nu. Jeg synes, at det er et dejligt materiale og man kan lave mange forskellige ting med dette og det er egnet til alle aldersgrupper.
I praksis har jeg lavet det samme som blev vist os til specialisering, vi har lavet bladskåle og børnene var rigtig glad for det. Jeg spurgte eferfølgende om de godt kunne lide det og de fleste sagde, at de synes at det var rigtigt godt fordi de havde en fast opgave og at de ikke fik lov til at lave det, hvad de har lyst til. Og sådan har jeg til dels også følt det - en gang i mellem er jeg gået lidt i stå, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle lave med leret. Men jeg synes stadigvæk at det har været et spændende forløb og jeg har prøvet et par forskellige ting - fra plader, over skåle hen til dyr.

Biotop opgave 6

Biotop opgave 6

Børn og naturvidenskaben

I daginstitutionernes læreplan er der et punkt som hedder natur og naturfænomener. Dette punkt skal være med til at give barnet en forståelse for naturen, som vi mennesker lever i og har ansvar for.

Naturoplevelser for børn bidrager til barnets følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling, samtidig med at en naturfaglig dannelse finder sted. I denne natufaglige dannelse er der rum og mulighed for at undres, stille spørgsmål og finde svar. I naturen har børnene mulighed for at sanse og opleve alle årstider, forskelligt vej, deres landskaber, men også deres forskellige fænomener.

Ved at bruge naturen som eksperimenatirum og legerum for børnene skaber dette grundlaget for interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. I følge en artikel fra BUPL omkring læreplanen kan børnene ved hjælp af vidende og medlevede voksne få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente en masse viden omkring naturfænomener og deres sammenhænge.

I praksis er det vigtigt at have øje for hvad børnene har interesse for og at kunne arbejde med disse interesser. Undersøgelser viser ifølge Ingela Elfström, Bodil Nilsson, Lillemor Sterner og Christina Wehner-Godée, at børn er meget interesseret i naturvidenskaben og vil gerne have mere viden omkring klodens tilstand, deres eget helbred, teknisk udvikling og udviklingsvilkår for både dyret og mennekesket. Det er derfor med at opfange interesserene og kunne udvikle dem til f.eks. et projekt eller forskellige eksperimenter.

Når man arbejde naturfagligt ifølge bogen ”Børn og naturvidenskaben” handler det meget om at have selve aktiviteten i fokus i samspil med at have teoretisk baggrund. Børnene skal gøre deres egne erfaringer og skal tolke egne resultater. Der bliver nævnt videre hen i bogen, at det er vigtigt at have den videnskablig undersøgelsesprocess i fokus, fordi der i videnskaben sjældent kun findes en løsning.

Det er vigtigt at huske, at selvom det måske ser ud som om børnene ”kun” leger, så er det deres metode på at eksperimentere med materialet på. Samtidig er det en form for strategi, at tilegne sig viden omkring emnet og kan omsætte dette senere som eksempel i gruppen.

Det kan være en god ide at lade børnene opdage og eksperimentere for sig selv og på egen hånd. Som også bliver nævnt i teksten omkring at arbejde i gruppen eller at lave gruppearbejde er det en god ide at lade børnene arbejde i små grupper eller for sig selv. Børnene skal selv gøre sig erfaringer og kan derefter dele denne erfaring med gruppen.

Det er både børnene og voksne som er en del af læreprocessen, fordi vi alle låner viden fra hinanden, har hypotester og stragier i løbet af en eksperimentel process.

Indledning af et udforskende naturvidenskablig projekt

For at indlede et naturvidenskablig projekt i en daginstitution eller i skolen er det ifølge Ingela Elfström vigtigt at brugerne ”ejer spørgsmålet”. Dette skal forstås på den måde, at man tager udgangspunktet for projektet i børnenes spørgsmål, hypoteser og interesser som så vil drive selve projektet. Videre siger Ingela Elfström at for det bliver en god indledning til projektet, når børnene ejer spørgsmålet skal der være mange materialer til rådighed som børnene kan lege med og bruge til at udforske og opdage. Her er det pædagogens opgave at lytte til børnene og opservere dem, for at give børnene tilgang til de materialer som de har interesse for. Det er vigtigt ifølge Ingela Elfström at skabe et miljø, hvor børnene ”føler sig frie til at begynde at lege”. Her er det ment på den måde at børnene har rum og ro til at udforske i samspil med at børnene for en udfordring som eksempel en opgave, som understøtter selve legen. Det er vigtigt, at børnene både taler indbyrdes om deres undersøgelser men også med lærer eller pædagogen.

Det er vigtigt at huske på, at børn ikke altid synes at de samme ting er interessant end hvad de voksne synes. Hvis man relaterer til dyr er børnene ikke interesseret i for mange forskellige arter der findes, men lige børnenehavebørn vil relatere det til sig selv og deres familier og vil observere dyret mere nøjagtigt for at se, hvordan det bevæger sig og hvad det spiser. Samtidig vil børnenehavebørn tænke over, om dyret har venner eller søskende og hvor de børn. Ingela Elfström beskriver det på den måde at det er børnenes måde at tænke antropologisk på, idet børnene menneskeliggør dyret.

En anden mulighed for at indlede et naturvidenskablig projekt er at tage udgangspunkt i børnenenes hukommelse. Som beskrevet i Ingela Elfströms tekst kan mange tage udgangspunkt i børnenes hukommelse hvis man f.eks. vil lave et svampeprojekt. Alle børn får lov til at tegne en svamp sådan som de forestiller sig den, derefter bliver billederne diskuteret som danner grundlaget og vækker interessen hos børnene at gå på opdagelse hvordan en svamp ser ud. Denne metode bliver også kaldt for ”Concept Cartoons” som stammer fra Brenda Keogh og Stuart Naylor ved Manchester Metropolitan University som fik ideen i 1995. Dette gik ud på at at tegne et ”hvad-du-tror” billede om et naturvidenskablig fænomen fra hverdagen eller en naturvidenskablig hændelse. Alle andre børn kan derefter kommentere på billedet. Dette viste sig at få børnenes forforståelse frem og kunne danne et grundlag for at udforske naturfænomer.

Igennem hele projektet er det vigtigt at pædagogen bruger de såkaldte produktive spørgsmål. Disse spørgsmål har som fordel at de altid er knyttet til noget handling før de kan besvares. Pædagogens roller er, at formulere spørgsmål som kan lade sig undersøge. Der findes forskellige former for produktive spørgsmål. Der findes spørgsmål som styrker børnenes opmærksomhed som f.eks: kan du se at isen smelter? Udover dette er der spørgsmål som fremmer udforskningen: hvad sker der hvis du har en ballon med vand og holder den over en stearinlys? Eller hvor der bliver formuleret et problem: Hvordan kan du få forurenet vand rent igen?

Det er vigtigt at observere børnene for at kunne opfange deres interesser og for at kunne se hvilket område eller fænomen børnene har fokus på.

Et projekt i praksis

Efter at have læst Ingela Elfströms tekst omkring udforskende naturvidenskablig arbejde gik jeg i gang med at lave mit projekt. Her har jeg både taget udgangspunkt i mine egne interesse, samtidig med at tage en case ud af Ingela Elfströms tekst. I denne case udforsker børnene isen. Hvordan den bliver fremstillet og hvad der sker når den smelter. Denne case kunne jeg godt genkende og koble til mit arbejde og har derfor valgt at arbejde med naturfænomenet vand.

For at kunne koble projektet endnu bedre til praksis har jeg valgt at sætte det ind i smttemodellen.

Mål:

Mit mål med projektet er at jeg får kendskab til at kunne arbejde med naturfænomer i praksis. Her omhandler det at kunne give børnene de bedste muligheder for at udforske elementet vand sammen med at kunne tilegne sig viden omkring dette. Samtidig er det vigtigt for mig at kunne bruge min teoretisk viden til give børnene en god oplevelse af at arbejde udforkende med naturfænomener.

Mit mål er også, at børnene ikke kun kan eksperimentere alene men også i gruppen, hvor de taler om forskellige iagttagelser og hjælper hinanden på vej.

Min målgruppe vil være en børnehaveklasse eller en 1. klasse eller den målgruppe som lige har stort interesse i at arbejde med vand eller is.

Tiltag:

Jeg læser teoretisk materiale omkring emnet og afprøver disse forskellige eksperimenter på egen hånd.

http://mettevnt.blogspot.de/2015/03/biotop-opgave-6_25.html

http://mettevnt.blogspot.de/2015/03/biotop-opgave-6.html

http://mettevnt.blogspot.de/2015/03/biotop-opgave-6_30.html

Her har jeg engang afprøvet et forsøg med vand og varme, engang et forsøg med vand og kulde og engang har jeg afprøvet hvordan man kan få forurenet vand til rent vand igen.

Det første eksperiment handler om at arbejde med vand og kulde. Her kan man se, hvor meget vandet udvider sig når det bliver frosnet og hvor meget det går tilbage igen, når det bliver tøet op. Som også beskrevet i Ingela Elfströms tekst vil der være mulighed for at børnene kan lege med isen og afprøve forskellige former.

Det andet eksperiment går ud på, hvad der sker når man holder en ballon under et stearinlys. Det siger boom og ballonen er i stykker. Men det gører den ikke, når man putter en lille smule vand i den. Vandet i ballonen begynder at koge og sørger for at ballonen bliver kølet indefra. Derfor går den ikke i luften. Her har børnene mulighed for at optage eksperimentet på film og kan afprøve eksperimentet med forskellige mængder vand eller ikke kun med en ballon, men også med andre ting.

Det tredje forsøg er et eksperiment med et selvlavet rensningsanlæg til vandet. Vi starter med at tage forudrendet vand ( det kan være fra forskellige steder og forskelligt forudrenet). Vi laver vores eget rensningsanlæg idet vi tager en plastikflasker kommer vat, sand og sten op i den og sætter den på et glas. Her vil man hurtigt kunne se hvordan vandet bliver renere og renere hver gang den kommer igennem ”rensningsanlæget” igen.

I alle tre forsøg vil børnene have mulighed for at bruge forskellige materialer og vil kunne afprøve disse ting på egen hånd.

I praksis ville jeg indlede projektet med at opfange børnenes interesse for emnet, sådan som også blev beskrevet i Ingela Elfströms tekst. Jeg ville give børnene mulighed for at afprøve forskellige ting f.eks. til hvad der sker når vand bliver til isen, når der kommer varme til vand eller hvordan man renser vand. Hele processen bliver indledt med produktive spørgsmål som har tilfølge at børnene vil arbejde udforskende og beskæftige sig med elementet.

Alt efter ressourcerne i institutionen bliver eksperimenterne opdaget på video eller der bliver taget billeder, som børnene efterfølgende kan kigge på. Særligt eksperimentet med vand og varme er meget velegnet til at optage på video, da det kan gå ret hurtigt og mange børn måske ikke har set hvad der skete. Børnene har igennem hele projektet tilgang til forskellige materialer, for at kunne være endnu mere udforskende og for at kunne eksperimentere til dels på egen hånd. Disse planlagte eksperimenter vil først komme på banen efter at børnene har udforsket og prøvet sig frem på egen hånd, selvfølgelig med hjælp ved siden af for at børnene kan holde fokus på emnet. Jeg vil have fokus selve udforskningsprocessen, hvor børnene får lov til at stille egne spørgsmål, anvende naturvidenskablige metoder og få et svar på deres spørgsmål.

Sammenhæng:

Baggrunden for projeketet er at børn kan få mulighed for at arbejde udforskende og får bedre kendskab til deres omverden. Samtidig med at børnene kan arbejde sammnen og udforske og eksperimentere i gruppen.

Tegn:

Tegn for at mine mål er opnået er, når børnene eksperimenterer og udforsker på egen hånd, men også i gruppen. Et andet tegn for at mit mål er opnået er, når børnene deler deres viden med hinanden og bruger denne i også i deres hverdag og ikke kun når vi sidder og eksperimenterer. Samtidig er et tegn for mig selv, at børnene er begejsteret for projektet og viser glæde når de skal arbejde med emnet.

Evaluering:

Der ville være løbende evaluering med både kolegaer men også med børnene. Her er det vigtigt at formulere børne spørgsmål som de ikke kan svare med ja eller nej på, for at børnene også går i gang med reflektionen omkring emnet.

I forhold til mine forsøg evaluering på opgaven og evtl. med medstuderende.

Biotop opgave 6

                                               

Et rensningsanlæg til vand 

Jeg har nu lavet et eksperiment med forurenet vand. Her har jeg lavet et rensningsanlæg til vandet, hvor vandet bliver rent igen efter at det er løbet igennem. Anlægget er næsten kun med ting fra naturen ( undtagen vat).
Reningsanlæget bliver bygget op på den måde, at jo flere lag der er jo rent vil vandet blive. For børnene er denne proces godt at dokumentere, da det sker meget langsomt og i flere omgange.
Jeg har nu taget en tom flaske, vat, sand ( sandet er ikke helt optimalt, men det virker alligevel) og små sten.
Jeg må sige, at jeg ikke havde forventet at vandet ville blive så rent igen, men det blev det alligevel.
Men det er stadigvæk vigtigt at vide som pædagog, at børnene selvfølgeligt ikke må drikke vandet, selvom det ser rent ud.
Eksperimentet kan udvides i det man tager en kaffefilter i starten og kommer vat på efterfølgende, så vil vandet blive endnu renere.

Biotop opgave 6

                                                2. del af ballonforsøget

Jeg har nu fyldt begger balloner med vand, i den ene er der kun en lille smule vand og i den anden er der lidt mere vand (som man kan se på billedet).
I forhold til hvor hurtigt ballonen går i stykker når der ikke er vand i, varede det denne gang et stykke længre. Vi holdt dem over et minut over stearinlyset, men der skete ikke rigtig noget, når vi havde ventet lidt længre endnu var den ballon med mindre vand gået i stykker. Det kunne man mærke, da jeg bagefter rørte ved ballonene. Den med mindre vand var meget varmere end den anden, men man kunne tydeligt se at vandet i begge havde kogt. Samtidig med at begge er blevet meget lysere der hvor varmen har været på.

Biotop opgave 6

                                                           Vand og varme



Jeg har nu lavet et forsøg med to luftballons. Den ene er bare pustet helt almindeligt op, i den anden er der en lille smule vand. Jeg holder begge direkte unden et steatinlys. Den ballon uden vand går allerede hurtigt i stykker - men hvorfor?
Det har noget at gøre med vandet som er inde i den anden ballon, vandet køler ballonen indefra, sådan at den ikke smelter. Efter et stykke tid kan man se at den smelter meget langsomt og til sidst går ballonen også i stykker, men det varer meget længre.
For pædagogen som laver dette forsøg med børn, er det vigtigt at kunne forklare børnene at vandet er god til at optage varme og det går engang igennem hele vandet indtil vandet er på omkring 100 grader, så koger vandet og deler sig i mange små vandmolekyler. Disse vandmolekyler vil ikke længre blive i vandet og stiger så op ( dette er vanddampen). Det samme sker i ballonen og derfor går denne også i stykker efter et stykke tid. Når det bliver for varmt smelter den og vanddampen kan ikke komme ud.
For børn tror jeg ville det være godt at forklare det med en tegning, sådan at det bliver lidt tydligere for dem hvad der sker med vandet. Samtidig tror jeg er det vigtigt at når man vil gennemføre dette forsøg at forklare børnene at når ballonen går i stykker at det så bliver højt og at der kommer et "peng". Jeg er sikker på, at nogle børn ellers ville blive meget forskrækket og lidt bange.
Til selve ekperimentet skal der bruges:
- vand
- to balloner
- stearinlys
- efter mulighed et stort stykke papir, for at kunne forklare børnene hvad der sker med vandet

For at lave det så anskueligt som muligt til bloggen, har jeg optaget dette forsøg på video og uploadet det på youtube:

fra jord til bord

                                                       En udfordring til mig selv

I opgaveformuleringen kunne jeg læse, at vi i opgaven også skal udfordre os selv. Dette gør jeg så nu med dette projekt, jeg har prøvet selv at lave pasta. En nem opskrift var hurtig fundet også gik jeg igang. Dette er en udfordring for mig selv, fordi jeg aldrig har prøvet det før og kun har hørt fra andre at det er meget svært at lave.
Det har faktisk også en anden baggrund, hvorfor jeg valgte at lave noget som er en "almindelig madret". Jeg har nu arbeitet i forskellige daginstitutioner og hver gang, når den handlede om hvad man skulle have til maddag var det første : "det skal være nemt" og det næste " det må helst ikke koste noget". I sidste ende bliver det så til noget, hvor børnene altid kun til dels kan hjælpe og pædagogen ordner det meste. Dette synes jeg er lidt ærgerligt og selve ideen med at lave en maddag in en institution har jo ikke længere samme effekt. Jeg ser det på den måde, at der skal laves noget, som børnene måske ikke har prøvet hjemmefra samtidig med at børnene får kendskab til hvordan maden fremstilles og hvilke indrigenser der skal bruges.  Derfor har jeg så tænkt over, hvad ikke koster meget, kan være nemt for børn og hvor børnene kan være en fast del af fremstillingsprocessen, derfor kom jeg så på pasta.
Denne opskrift er nemt :
300 g mel
1/2 tsk salt
1 tsk olie
3 æg

Det hele skal æltes godt igennem og sættes i køleskabet ca. for 1 time. Derefter skal dejen rulles ud.
Jeg skulle have rullet den endnu tyndere, men det kunne jeg først se da de allerede næsten var tørt.
Jeg tror, at det er vigtigt, at før det bliver gennemført i en institution at der er nogle som har prøvet det før, sådan at dejen ikke bliver for tynd eller for tyk.
Men her kan børnene være en fast del af processen. Først skal dejen laves, derefter skal den formes ( her kan børnene afprøve mange forskellige former ), den skal lægges til tørre og det skal koges.
Børnene får her bruget deres sanser deres følesans, smagesans og lugtesans. Hvordan føles det at arbejde med pastadej, kan barnet lide at røre ved dejen? Hvordan smager frisk pasta og hvordan lugter dette?

Filtning

                                                   Opdatering vådfiltning

Jeg har nu lavet et armbånd mere og har taget mere uld. Det virkede meget bedre, så det er ikke kun nemmere for børn når man tager mere uld, det er også nemmere for voksne.
Det tog lidt længre tid end ved det første armbånd, men jeg tror det er helt almindeligt når man har mere uld. Denne gang prøvede jeg at dyppe mit armbånd i sæbevandet i stedet for at tage sæbevand på fingrene. Dette virkede også meget bedre, fordi sæben kunne komme meget mere ind i ulden, så filtningsprocessen blev lidt bedre. Jeg synes, at man tydeligt kan se forskel mellem første gang og nu anden gang.
Det næste jeg nu vil i gang med er at filte nogle blomster.

Denne bog har jeg brugt som hjælp til at lave disse armbånd. Jeg har kun prøvet den øverste teknik. 

Fra jord til bord - gruppeprojekt

                                    Opdatering

I vores gruppe har vi aftalt at lave en omlett med forskellige slags urter. Nu kan man allerede se at urterne spirer. Det første som man kunne se var basilikum, derefter persille og nu kan man også se en lille smule oregano. Jeg tror, at de har fået en rigtig god plads i vindueskarmen. De får både sol og står heller ikke for koldt. Det eneste jeg ikke rigtig ved er hvor meget vand de skal have. Jeg har nu lavet det en lille smule efter hvor tør den øverste jord var.
Til omletten har vi aftalt at bruge de æg af de høns som vi også havde i vores dyrholdsopgave.

Biotop opgave 6

                                                        Et eksperiment med vand

Hvorfor er der mere vand, når det bliver til is?
Jeg har lavet et lille forsøg, hvor jeg har fryset vand og tydelig gjordt, at dette blev mere, da det blev fryset. Dette har noget at gøre med, at vandet udvider sig når det bliver fryset. Det er altså ikke blevet mere, det har bare udvidet sig. Dette kan man fint se på de hjælpelinjer jeg har lavet på glasset. Dette er vigtigt, ikke at sætte låg på, så vandet kan udvide sig. Ellers springer glasset og det kan blive farligt, hvis man bevæger glasset.

I praksis ville jeg bruge dette eksperiment i en daginstitution. Ingela Elfström beskriver i hendes tekst et eksperiment som ligner rigtig meget dette her. Hun beskriver, at børnene vil finde ud af, hvordan man kan lave is. Det er en god ide at indlede et eksperiment med et spørgsmål og med noget børnene kender fra deres hverdag. Dette kan være udgangspunktet for eksperimentet. Samtidig er det vigtigt, at børnene laver deres egne erfaringer med dette, som eksempel beskriver Ingela Elfström at nogle børn tager glitter og glimmer, andre tager sand og at der kun er en som tager vand for at lave is. Børnene har afprøvet noget og har gjordt sig nogle tanker, samtidig med at på egen hånd kan se, hvad der virkede og hvad der ikke virkede. Børnene eksperimenterer her med egen viden og mod på at lave et forsøg. Børnene undersøger isen og leger med denne. Som også beskrevet af Ingela Elfström kan dette blive til et isprojekt, hvor man laver forskellige is former og med forskellige materialer, dette kunne være at lave iskugler af balloner eller bruge forskellige beholdere til vandet, så iset kommer til at forskelligt ud når det bliver fryset.
Som også beskrevet i teksten, er det vigtigt at snakke med børnene omkring deres erfaringer men det er også vigtigt, at give dem til at udforske materialet. Dette kan være igennem leg, med lup eller ligende.
For at få et andet synspunkt på eksperimentet kunne man nu stille det næste spørgsmål: Hvordan kan vi tø isen op igen? Dette kunne børnene så afprøve lige som de gjorde, da de gerne ville have is.

Til eksperimentet ville jeg bruge 5-6 børn i alderen mellem 3-6 år. Måske kunne man også bruge det allerede i en vuggestue med de ældste børn. Jeg ville prøve at lave dette eksperiment passende til årstiden, så børnene kan koble det til noget fra deres hverdag. Hvert barn ville få lov til at lave sin "egen" is, for at afprøve og eksperimentere på egen hånd. Aktiviteten ville indledes med et spørgsmål og ville senere hen svares på i gruppen.

Filtning

                                           1. førsog med vådfiltning

Jeg er nu gået i gang med at prøve mig lidt frem med vådfiltning. Jeg har lavet et armbånd. En lille smule sæbe skulle opløses i varmt vand, jeg synes at det tog forholdsvis længe indtil sæben var opløst.
Jeg har læst i bogen, at det er vigtigt at bruge varmt vand, for at ulden bedre skrumper sammen. Derefter er jeg så gået i gang med trække mindre stykker uld ud at det store stykke og lægge det ovenpå hinanden. Jeg synes, at uldet havde en lidt mærkelig lugt, men kun den grønne.
Jeg har så lagt dem oven på hinanden og har formet det til en ring, jeg synes at det kan være lidt svært at bedømme hvor meget uld man skal bruge. Senere hen kunne jeg så mærke at der er nogle steder på mit armbånd, hvor jeg skulle have taget lidt mere uld.
Det er vigtigt, at man starter med at bruge sæbevandet der hvor uldet skal sættes sammen. Det tog et stykke tid, før jeg gik videre rundt. Hvis det blev lidt for tørt ( det kan man hurtig mærke, fordi det så bliver endnu svære at rulle uldet mellem fingerne), har jeg taget en lille smule mere sæbevand på mine finger. Jeg ville ikke dyppe armbåndet i sæbevandet, fordi jeg ikke var klar over hvor vådt det må blive. Senere hen læste jeg så, at det måtte man gerne. Det vil jeg derfor prøve næste gang.

Som man kan se på mit armbånd, der er nogle steder hvor jeg skulle have taget en lille smule mere uld, ikke kun fordi det ser pænere ud, men også fordi jo mere uld man tager jo næmmere bliver det for børnene.
Selve processen kan efter et stykke tid godt blive lidt svært, fordi det hele tiden er de samme bevægelser og det kræver ihvertfald en del tålmodighed.

Næste gang vil jeg nu prøve endnu engang med et armbånd, hvor jeg vil tage mere uld og prøve at dyppe armbåndet i sæbevandet.

Udfordringsprojekt

                                                              Opstart til projektet

I mit udfordringsprojekt vil jeg prøve at arbejde med filtning. Her vil jeg undersøge materialet og prøve både at arbejde med våd og tørfiltning.
Jeg har fundet en rigtig god bog omkring emnet som hedder Filt med børn af Inge Bøgsted Olsen. Denne bog vil jeg bruge som udgangspunkt, samtidig med at jeg har en kolega i Sfo'en som arbejder meget med filtning sammen med børnene.

Jeg har valgt at arbejde med filtning, fordi jeg synes at det er et "allround"-produkt som jeg gerne ville have mere kendskab til, for at kunne anvende dette i praksis.
Filtning er også noget for de mindste, som Inge Bøgsted Olsen skriver i bogen "filt med børn" kan børnene igennem at arbejde med filt udvikle forskellige ting som eksempel:
-  deres finmotorik
-  deres koordingeringssansen ( samarbejde mellem øjne, hænder og hjerne og samarbejde mellem føle og synssansen og kropsbevægelserne)
- Følesansen ( at røre ved ukendt og forskelligt materiale)
- lugtesansen ( uld kan lugte/ dufte forskelligt)
- selverkendelse ( hvad kan jeg og hvor er mine grænser)
- grænseoverskridende ( røre ved uld, røre ved varmt vand )
- Sociale Relationer ( Samvær med andre, være med i gruppearbejde )


Filt er opstået blandt nomadefolkene på de store Centralasiatiske sletter, hvor både kulde og varme har gjordt det nødvendigt at opfinde et materiale som var isolerende. Dette blev først og fræmmest brugt til tøj hos nomaderne, men også til gulvtæpper og legetøj. Fremstillingen af filt kræver meget uld, som nomaderne tog fra deres får, geder, kvæg osv.


Jeg har fået købt sæbe til vådfiltning og bestilt filt. Da mit ikke er kommet endnu, men fordi jeg gerne ville starte, kunne jeg få noget hos min kolega.

Fra jord til bord

                                                  Hjemmelavet knækbrød

Da jeg allerede selv har fremstillet smørreost, tænkte jeg at gå i gang med selv at lave knækbrød.
Jeg fandt en opskrift på nettet, som jeg mener også fint kan bruges i praksis. Jeg tror, at børnene ville få meget ud af, at være en del af at fremstille nogle ting som de bare plejer at købe i den næste brugsen.
Dette er opskrift til knækbrødet:

120 g speltmel
120 g havregryn
100 g solsikkekerner
50 g sesamfrø
50 g hørfrø
1/2 tsk. salt
2 spiseske olie
500 ml vand

Det hele røres godt sammen og fordels tyndt på bagepapir. Knækbrødet skal bages i 60 minutter på 170 grader. Men ( meget vigtigt!!) efter 15 minuter skal det skæres i stykker, fordi det senere i bageprocessen ikke er muligt længre.

Dette kan også fint laves over bål, hvor man både kan lave smørreost og knækbrød. Jeg har tænkt på at afprøve det i SFOen.

Fra jord til bord

                                                   Fra jord til bord ( Gruppeopgave)

I gruppen har vi valgt at plante nogle urter. Jeg har bestemt mig for at persille, oregano og basilikum.
Jeg har taget nogle urtepotte, hvor der er et hul i bunden, fordi det er vigtigt at urterne ikke må blive for våde på bunden. Jeg vil på bloggen vise, så snart der sker noget.. Lige nu ser det selvfølgelig lidt trist ud endnu..
Jeg har læst på nettet, at det er meget forskelligt hvor langt tid det tager, men vi må se :-)

Museumsopgave

                                             Vi arbejder med TIP

Til min museumsopgave har jeg valgt at inddrage nogle af SFO børnene. Vi har arbejdet med noget som hedder TIP. Dette er små brikker som bliver lavet af kartoffelstivelse og derfor holder med en lille smule vand uden lim. Man kan fint sætte dem på hinanden og forme forskellige ting.
For at give børnene en god fornemmelse af, hvad historien handler om, har jeg læst en børnebog om noahs ark for dem.
Børnene gik så i gang med at lave nogle dyr. Jeg havde børn fra 1.klasse og op til 4. klasse med til aktiviteten. Det blev til vidt forskellige dyr, som i vil kunne se. For nogle fra 1. klasse var det lidt svært at forstille sig et dyr også bruge denne evne til at lave et dyr ud af TIP.
Det næste vi nu vil i gang med er at lave selve "skibet". Det bliver spænnende, om der bliver plads nok til alle dyr.
Når jeg ville lave aktiviteten endnu engang, ville jeg selvfølgelig prøve at få børnene med til museumskibet. Men jeg ville igen arbejde med TIP. Børnene er meget glade for det og de får styrket deres finmotorik, samtidig med at de bruger deres fantasi. TIP giver mange muligheder, man kan ikke kun lave dyr ud af det, men alt muligt. Som eksempel er nogle af de ældre børn i SFOen i gang med at lave et hus ud af det, endda med rigtig mange småting. Man kan sige at TIP næsten er noget til enhver alders gruppe.