Fra jord til bord - gruppeprojekt

                                    Opdatering

I vores gruppe har vi aftalt at lave en omlett med forskellige slags urter. Nu kan man allerede se at urterne spirer. Det første som man kunne se var basilikum, derefter persille og nu kan man også se en lille smule oregano. Jeg tror, at de har fået en rigtig god plads i vindueskarmen. De får både sol og står heller ikke for koldt. Det eneste jeg ikke rigtig ved er hvor meget vand de skal have. Jeg har nu lavet det en lille smule efter hvor tør den øverste jord var.
Til omletten har vi aftalt at bruge de æg af de høns som vi også havde i vores dyrholdsopgave.

Biotop opgave 6

                                                        Et eksperiment med vand

Hvorfor er der mere vand, når det bliver til is?
Jeg har lavet et lille forsøg, hvor jeg har fryset vand og tydelig gjordt, at dette blev mere, da det blev fryset. Dette har noget at gøre med, at vandet udvider sig når det bliver fryset. Det er altså ikke blevet mere, det har bare udvidet sig. Dette kan man fint se på de hjælpelinjer jeg har lavet på glasset. Dette er vigtigt, ikke at sætte låg på, så vandet kan udvide sig. Ellers springer glasset og det kan blive farligt, hvis man bevæger glasset.

I praksis ville jeg bruge dette eksperiment i en daginstitution. Ingela Elfström beskriver i hendes tekst et eksperiment som ligner rigtig meget dette her. Hun beskriver, at børnene vil finde ud af, hvordan man kan lave is. Det er en god ide at indlede et eksperiment med et spørgsmål og med noget børnene kender fra deres hverdag. Dette kan være udgangspunktet for eksperimentet. Samtidig er det vigtigt, at børnene laver deres egne erfaringer med dette, som eksempel beskriver Ingela Elfström at nogle børn tager glitter og glimmer, andre tager sand og at der kun er en som tager vand for at lave is. Børnene har afprøvet noget og har gjordt sig nogle tanker, samtidig med at på egen hånd kan se, hvad der virkede og hvad der ikke virkede. Børnene eksperimenterer her med egen viden og mod på at lave et forsøg. Børnene undersøger isen og leger med denne. Som også beskrevet af Ingela Elfström kan dette blive til et isprojekt, hvor man laver forskellige is former og med forskellige materialer, dette kunne være at lave iskugler af balloner eller bruge forskellige beholdere til vandet, så iset kommer til at forskelligt ud når det bliver fryset.
Som også beskrevet i teksten, er det vigtigt at snakke med børnene omkring deres erfaringer men det er også vigtigt, at give dem til at udforske materialet. Dette kan være igennem leg, med lup eller ligende.
For at få et andet synspunkt på eksperimentet kunne man nu stille det næste spørgsmål: Hvordan kan vi tø isen op igen? Dette kunne børnene så afprøve lige som de gjorde, da de gerne ville have is.

Til eksperimentet ville jeg bruge 5-6 børn i alderen mellem 3-6 år. Måske kunne man også bruge det allerede i en vuggestue med de ældste børn. Jeg ville prøve at lave dette eksperiment passende til årstiden, så børnene kan koble det til noget fra deres hverdag. Hvert barn ville få lov til at lave sin "egen" is, for at afprøve og eksperimentere på egen hånd. Aktiviteten ville indledes med et spørgsmål og ville senere hen svares på i gruppen.

Filtning

                                           1. førsog med vådfiltning

Jeg er nu gået i gang med at prøve mig lidt frem med vådfiltning. Jeg har lavet et armbånd. En lille smule sæbe skulle opløses i varmt vand, jeg synes at det tog forholdsvis længe indtil sæben var opløst.
Jeg har læst i bogen, at det er vigtigt at bruge varmt vand, for at ulden bedre skrumper sammen. Derefter er jeg så gået i gang med trække mindre stykker uld ud at det store stykke og lægge det ovenpå hinanden. Jeg synes, at uldet havde en lidt mærkelig lugt, men kun den grønne.
Jeg har så lagt dem oven på hinanden og har formet det til en ring, jeg synes at det kan være lidt svært at bedømme hvor meget uld man skal bruge. Senere hen kunne jeg så mærke at der er nogle steder på mit armbånd, hvor jeg skulle have taget lidt mere uld.
Det er vigtigt, at man starter med at bruge sæbevandet der hvor uldet skal sættes sammen. Det tog et stykke tid, før jeg gik videre rundt. Hvis det blev lidt for tørt ( det kan man hurtig mærke, fordi det så bliver endnu svære at rulle uldet mellem fingerne), har jeg taget en lille smule mere sæbevand på mine finger. Jeg ville ikke dyppe armbåndet i sæbevandet, fordi jeg ikke var klar over hvor vådt det må blive. Senere hen læste jeg så, at det måtte man gerne. Det vil jeg derfor prøve næste gang.

Som man kan se på mit armbånd, der er nogle steder hvor jeg skulle have taget en lille smule mere uld, ikke kun fordi det ser pænere ud, men også fordi jo mere uld man tager jo næmmere bliver det for børnene.
Selve processen kan efter et stykke tid godt blive lidt svært, fordi det hele tiden er de samme bevægelser og det kræver ihvertfald en del tålmodighed.

Næste gang vil jeg nu prøve endnu engang med et armbånd, hvor jeg vil tage mere uld og prøve at dyppe armbåndet i sæbevandet.

Udfordringsprojekt

                                                              Opstart til projektet

I mit udfordringsprojekt vil jeg prøve at arbejde med filtning. Her vil jeg undersøge materialet og prøve både at arbejde med våd og tørfiltning.
Jeg har fundet en rigtig god bog omkring emnet som hedder Filt med børn af Inge Bøgsted Olsen. Denne bog vil jeg bruge som udgangspunkt, samtidig med at jeg har en kolega i Sfo'en som arbejder meget med filtning sammen med børnene.

Jeg har valgt at arbejde med filtning, fordi jeg synes at det er et "allround"-produkt som jeg gerne ville have mere kendskab til, for at kunne anvende dette i praksis.
Filtning er også noget for de mindste, som Inge Bøgsted Olsen skriver i bogen "filt med børn" kan børnene igennem at arbejde med filt udvikle forskellige ting som eksempel:
-  deres finmotorik
-  deres koordingeringssansen ( samarbejde mellem øjne, hænder og hjerne og samarbejde mellem føle og synssansen og kropsbevægelserne)
- Følesansen ( at røre ved ukendt og forskelligt materiale)
- lugtesansen ( uld kan lugte/ dufte forskelligt)
- selverkendelse ( hvad kan jeg og hvor er mine grænser)
- grænseoverskridende ( røre ved uld, røre ved varmt vand )
- Sociale Relationer ( Samvær med andre, være med i gruppearbejde )


Filt er opstået blandt nomadefolkene på de store Centralasiatiske sletter, hvor både kulde og varme har gjordt det nødvendigt at opfinde et materiale som var isolerende. Dette blev først og fræmmest brugt til tøj hos nomaderne, men også til gulvtæpper og legetøj. Fremstillingen af filt kræver meget uld, som nomaderne tog fra deres får, geder, kvæg osv.


Jeg har fået købt sæbe til vådfiltning og bestilt filt. Da mit ikke er kommet endnu, men fordi jeg gerne ville starte, kunne jeg få noget hos min kolega.

Fra jord til bord

                                                  Hjemmelavet knækbrød

Da jeg allerede selv har fremstillet smørreost, tænkte jeg at gå i gang med selv at lave knækbrød.
Jeg fandt en opskrift på nettet, som jeg mener også fint kan bruges i praksis. Jeg tror, at børnene ville få meget ud af, at være en del af at fremstille nogle ting som de bare plejer at købe i den næste brugsen.
Dette er opskrift til knækbrødet:

120 g speltmel
120 g havregryn
100 g solsikkekerner
50 g sesamfrø
50 g hørfrø
1/2 tsk. salt
2 spiseske olie
500 ml vand

Det hele røres godt sammen og fordels tyndt på bagepapir. Knækbrødet skal bages i 60 minutter på 170 grader. Men ( meget vigtigt!!) efter 15 minuter skal det skæres i stykker, fordi det senere i bageprocessen ikke er muligt længre.

Dette kan også fint laves over bål, hvor man både kan lave smørreost og knækbrød. Jeg har tænkt på at afprøve det i SFOen.

Fra jord til bord

                                                   Fra jord til bord ( Gruppeopgave)

I gruppen har vi valgt at plante nogle urter. Jeg har bestemt mig for at persille, oregano og basilikum.
Jeg har taget nogle urtepotte, hvor der er et hul i bunden, fordi det er vigtigt at urterne ikke må blive for våde på bunden. Jeg vil på bloggen vise, så snart der sker noget.. Lige nu ser det selvfølgelig lidt trist ud endnu..
Jeg har læst på nettet, at det er meget forskelligt hvor langt tid det tager, men vi må se :-)

Museumsopgave

                                             Vi arbejder med TIP

Til min museumsopgave har jeg valgt at inddrage nogle af SFO børnene. Vi har arbejdet med noget som hedder TIP. Dette er små brikker som bliver lavet af kartoffelstivelse og derfor holder med en lille smule vand uden lim. Man kan fint sætte dem på hinanden og forme forskellige ting.
For at give børnene en god fornemmelse af, hvad historien handler om, har jeg læst en børnebog om noahs ark for dem.
Børnene gik så i gang med at lave nogle dyr. Jeg havde børn fra 1.klasse og op til 4. klasse med til aktiviteten. Det blev til vidt forskellige dyr, som i vil kunne se. For nogle fra 1. klasse var det lidt svært at forstille sig et dyr også bruge denne evne til at lave et dyr ud af TIP.
Det næste vi nu vil i gang med er at lave selve "skibet". Det bliver spænnende, om der bliver plads nok til alle dyr.
Når jeg ville lave aktiviteten endnu engang, ville jeg selvfølgelig prøve at få børnene med til museumskibet. Men jeg ville igen arbejde med TIP. Børnene er meget glade for det og de får styrket deres finmotorik, samtidig med at de bruger deres fantasi. TIP giver mange muligheder, man kan ikke kun lave dyr ud af det, men alt muligt. Som eksempel er nogle af de ældre børn i SFOen i gang med at lave et hus ud af det, endda med rigtig mange småting. Man kan sige at TIP næsten er noget til enhver alders gruppe.