Biotop opgave 6

                                                           Vand og varme



Jeg har nu lavet et forsøg med to luftballons. Den ene er bare pustet helt almindeligt op, i den anden er der en lille smule vand. Jeg holder begge direkte unden et steatinlys. Den ballon uden vand går allerede hurtigt i stykker - men hvorfor?
Det har noget at gøre med vandet som er inde i den anden ballon, vandet køler ballonen indefra, sådan at den ikke smelter. Efter et stykke tid kan man se at den smelter meget langsomt og til sidst går ballonen også i stykker, men det varer meget længre.
For pædagogen som laver dette forsøg med børn, er det vigtigt at kunne forklare børnene at vandet er god til at optage varme og det går engang igennem hele vandet indtil vandet er på omkring 100 grader, så koger vandet og deler sig i mange små vandmolekyler. Disse vandmolekyler vil ikke længre blive i vandet og stiger så op ( dette er vanddampen). Det samme sker i ballonen og derfor går denne også i stykker efter et stykke tid. Når det bliver for varmt smelter den og vanddampen kan ikke komme ud.
For børn tror jeg ville det være godt at forklare det med en tegning, sådan at det bliver lidt tydligere for dem hvad der sker med vandet. Samtidig tror jeg er det vigtigt at når man vil gennemføre dette forsøg at forklare børnene at når ballonen går i stykker at det så bliver højt og at der kommer et "peng". Jeg er sikker på, at nogle børn ellers ville blive meget forskrækket og lidt bange.
Til selve ekperimentet skal der bruges:
- vand
- to balloner
- stearinlys
- efter mulighed et stort stykke papir, for at kunne forklare børnene hvad der sker med vandet

For at lave det så anskueligt som muligt til bloggen, har jeg optaget dette forsøg på video og uploadet det på youtube:

fra jord til bord

                                                       En udfordring til mig selv

I opgaveformuleringen kunne jeg læse, at vi i opgaven også skal udfordre os selv. Dette gør jeg så nu med dette projekt, jeg har prøvet selv at lave pasta. En nem opskrift var hurtig fundet også gik jeg igang. Dette er en udfordring for mig selv, fordi jeg aldrig har prøvet det før og kun har hørt fra andre at det er meget svært at lave.
Det har faktisk også en anden baggrund, hvorfor jeg valgte at lave noget som er en "almindelig madret". Jeg har nu arbeitet i forskellige daginstitutioner og hver gang, når den handlede om hvad man skulle have til maddag var det første : "det skal være nemt" og det næste " det må helst ikke koste noget". I sidste ende bliver det så til noget, hvor børnene altid kun til dels kan hjælpe og pædagogen ordner det meste. Dette synes jeg er lidt ærgerligt og selve ideen med at lave en maddag in en institution har jo ikke længere samme effekt. Jeg ser det på den måde, at der skal laves noget, som børnene måske ikke har prøvet hjemmefra samtidig med at børnene får kendskab til hvordan maden fremstilles og hvilke indrigenser der skal bruges.  Derfor har jeg så tænkt over, hvad ikke koster meget, kan være nemt for børn og hvor børnene kan være en fast del af fremstillingsprocessen, derfor kom jeg så på pasta.
Denne opskrift er nemt :
300 g mel
1/2 tsk salt
1 tsk olie
3 æg

Det hele skal æltes godt igennem og sættes i køleskabet ca. for 1 time. Derefter skal dejen rulles ud.
Jeg skulle have rullet den endnu tyndere, men det kunne jeg først se da de allerede næsten var tørt.
Jeg tror, at det er vigtigt, at før det bliver gennemført i en institution at der er nogle som har prøvet det før, sådan at dejen ikke bliver for tynd eller for tyk.
Men her kan børnene være en fast del af processen. Først skal dejen laves, derefter skal den formes ( her kan børnene afprøve mange forskellige former ), den skal lægges til tørre og det skal koges.
Børnene får her bruget deres sanser deres følesans, smagesans og lugtesans. Hvordan føles det at arbejde med pastadej, kan barnet lide at røre ved dejen? Hvordan smager frisk pasta og hvordan lugter dette?

Filtning

                                                   Opdatering vådfiltning

Jeg har nu lavet et armbånd mere og har taget mere uld. Det virkede meget bedre, så det er ikke kun nemmere for børn når man tager mere uld, det er også nemmere for voksne.
Det tog lidt længre tid end ved det første armbånd, men jeg tror det er helt almindeligt når man har mere uld. Denne gang prøvede jeg at dyppe mit armbånd i sæbevandet i stedet for at tage sæbevand på fingrene. Dette virkede også meget bedre, fordi sæben kunne komme meget mere ind i ulden, så filtningsprocessen blev lidt bedre. Jeg synes, at man tydeligt kan se forskel mellem første gang og nu anden gang.
Det næste jeg nu vil i gang med er at filte nogle blomster.

Denne bog har jeg brugt som hjælp til at lave disse armbånd. Jeg har kun prøvet den øverste teknik. 

Fra jord til bord - gruppeprojekt

                                    Opdatering

I vores gruppe har vi aftalt at lave en omlett med forskellige slags urter. Nu kan man allerede se at urterne spirer. Det første som man kunne se var basilikum, derefter persille og nu kan man også se en lille smule oregano. Jeg tror, at de har fået en rigtig god plads i vindueskarmen. De får både sol og står heller ikke for koldt. Det eneste jeg ikke rigtig ved er hvor meget vand de skal have. Jeg har nu lavet det en lille smule efter hvor tør den øverste jord var.
Til omletten har vi aftalt at bruge de æg af de høns som vi også havde i vores dyrholdsopgave.

Biotop opgave 6

                                                        Et eksperiment med vand

Hvorfor er der mere vand, når det bliver til is?
Jeg har lavet et lille forsøg, hvor jeg har fryset vand og tydelig gjordt, at dette blev mere, da det blev fryset. Dette har noget at gøre med, at vandet udvider sig når det bliver fryset. Det er altså ikke blevet mere, det har bare udvidet sig. Dette kan man fint se på de hjælpelinjer jeg har lavet på glasset. Dette er vigtigt, ikke at sætte låg på, så vandet kan udvide sig. Ellers springer glasset og det kan blive farligt, hvis man bevæger glasset.

I praksis ville jeg bruge dette eksperiment i en daginstitution. Ingela Elfström beskriver i hendes tekst et eksperiment som ligner rigtig meget dette her. Hun beskriver, at børnene vil finde ud af, hvordan man kan lave is. Det er en god ide at indlede et eksperiment med et spørgsmål og med noget børnene kender fra deres hverdag. Dette kan være udgangspunktet for eksperimentet. Samtidig er det vigtigt, at børnene laver deres egne erfaringer med dette, som eksempel beskriver Ingela Elfström at nogle børn tager glitter og glimmer, andre tager sand og at der kun er en som tager vand for at lave is. Børnene har afprøvet noget og har gjordt sig nogle tanker, samtidig med at på egen hånd kan se, hvad der virkede og hvad der ikke virkede. Børnene eksperimenterer her med egen viden og mod på at lave et forsøg. Børnene undersøger isen og leger med denne. Som også beskrevet af Ingela Elfström kan dette blive til et isprojekt, hvor man laver forskellige is former og med forskellige materialer, dette kunne være at lave iskugler af balloner eller bruge forskellige beholdere til vandet, så iset kommer til at forskelligt ud når det bliver fryset.
Som også beskrevet i teksten, er det vigtigt at snakke med børnene omkring deres erfaringer men det er også vigtigt, at give dem til at udforske materialet. Dette kan være igennem leg, med lup eller ligende.
For at få et andet synspunkt på eksperimentet kunne man nu stille det næste spørgsmål: Hvordan kan vi tø isen op igen? Dette kunne børnene så afprøve lige som de gjorde, da de gerne ville have is.

Til eksperimentet ville jeg bruge 5-6 børn i alderen mellem 3-6 år. Måske kunne man også bruge det allerede i en vuggestue med de ældste børn. Jeg ville prøve at lave dette eksperiment passende til årstiden, så børnene kan koble det til noget fra deres hverdag. Hvert barn ville få lov til at lave sin "egen" is, for at afprøve og eksperimentere på egen hånd. Aktiviteten ville indledes med et spørgsmål og ville senere hen svares på i gruppen.

Filtning

                                           1. førsog med vådfiltning

Jeg er nu gået i gang med at prøve mig lidt frem med vådfiltning. Jeg har lavet et armbånd. En lille smule sæbe skulle opløses i varmt vand, jeg synes at det tog forholdsvis længe indtil sæben var opløst.
Jeg har læst i bogen, at det er vigtigt at bruge varmt vand, for at ulden bedre skrumper sammen. Derefter er jeg så gået i gang med trække mindre stykker uld ud at det store stykke og lægge det ovenpå hinanden. Jeg synes, at uldet havde en lidt mærkelig lugt, men kun den grønne.
Jeg har så lagt dem oven på hinanden og har formet det til en ring, jeg synes at det kan være lidt svært at bedømme hvor meget uld man skal bruge. Senere hen kunne jeg så mærke at der er nogle steder på mit armbånd, hvor jeg skulle have taget lidt mere uld.
Det er vigtigt, at man starter med at bruge sæbevandet der hvor uldet skal sættes sammen. Det tog et stykke tid, før jeg gik videre rundt. Hvis det blev lidt for tørt ( det kan man hurtig mærke, fordi det så bliver endnu svære at rulle uldet mellem fingerne), har jeg taget en lille smule mere sæbevand på mine finger. Jeg ville ikke dyppe armbåndet i sæbevandet, fordi jeg ikke var klar over hvor vådt det må blive. Senere hen læste jeg så, at det måtte man gerne. Det vil jeg derfor prøve næste gang.

Som man kan se på mit armbånd, der er nogle steder hvor jeg skulle have taget en lille smule mere uld, ikke kun fordi det ser pænere ud, men også fordi jo mere uld man tager jo næmmere bliver det for børnene.
Selve processen kan efter et stykke tid godt blive lidt svært, fordi det hele tiden er de samme bevægelser og det kræver ihvertfald en del tålmodighed.

Næste gang vil jeg nu prøve endnu engang med et armbånd, hvor jeg vil tage mere uld og prøve at dyppe armbåndet i sæbevandet.

Udfordringsprojekt

                                                              Opstart til projektet

I mit udfordringsprojekt vil jeg prøve at arbejde med filtning. Her vil jeg undersøge materialet og prøve både at arbejde med våd og tørfiltning.
Jeg har fundet en rigtig god bog omkring emnet som hedder Filt med børn af Inge Bøgsted Olsen. Denne bog vil jeg bruge som udgangspunkt, samtidig med at jeg har en kolega i Sfo'en som arbejder meget med filtning sammen med børnene.

Jeg har valgt at arbejde med filtning, fordi jeg synes at det er et "allround"-produkt som jeg gerne ville have mere kendskab til, for at kunne anvende dette i praksis.
Filtning er også noget for de mindste, som Inge Bøgsted Olsen skriver i bogen "filt med børn" kan børnene igennem at arbejde med filt udvikle forskellige ting som eksempel:
-  deres finmotorik
-  deres koordingeringssansen ( samarbejde mellem øjne, hænder og hjerne og samarbejde mellem føle og synssansen og kropsbevægelserne)
- Følesansen ( at røre ved ukendt og forskelligt materiale)
- lugtesansen ( uld kan lugte/ dufte forskelligt)
- selverkendelse ( hvad kan jeg og hvor er mine grænser)
- grænseoverskridende ( røre ved uld, røre ved varmt vand )
- Sociale Relationer ( Samvær med andre, være med i gruppearbejde )


Filt er opstået blandt nomadefolkene på de store Centralasiatiske sletter, hvor både kulde og varme har gjordt det nødvendigt at opfinde et materiale som var isolerende. Dette blev først og fræmmest brugt til tøj hos nomaderne, men også til gulvtæpper og legetøj. Fremstillingen af filt kræver meget uld, som nomaderne tog fra deres får, geder, kvæg osv.


Jeg har fået købt sæbe til vådfiltning og bestilt filt. Da mit ikke er kommet endnu, men fordi jeg gerne ville starte, kunne jeg få noget hos min kolega.